Netværk
Et netværk er en social struktur som består af en mængde aktører eller noder som er forbundet med hinanden enten direkte eller gennem andre aktører. Netværk kan eksistere både online og offline.
Ser vi på de forskellige strukturer der fremkommer via relationer mellem aktørerne i et netværk, vil det være muligt at opdele netværk i følgende grupper.
Den primære gruppe er kendetegnet ved få aktører med tætte indbyrdes relationer og meget personlig interaktion mellem aktørerne. Denne form for netværk har som regel lang levetid (f.eks. Familier).
Den sekundære gruppe består af mange aktører med en mere formel interaktion. Det kan eksempelvis være projektgrupper, kurser o.lign. Disse grupper har ofte en korterevarende levetid.
I et socialt netværk er aktørerne forbundet på kryds og tværs. Det er ikke nødvendigt at alle aktører indbyrdes kender hinanden lige godt. Der kan være aktører der ikke har en direkte relation, men er forbundet gennem en tredje person.
(illustrationer – kommer )
Det sociale i netværk
Måske noget Giddens...
Sociale teknologier gør ikke mennesker sociale, det gør mennesker.
Sociale teknologier gør ikke organisationer sociale. Det gør mennesker!
... Men både mennesker og teknologier kan gøre det lettere ... (slide 66 - Martin Sønderlev Christensen
Digitale netværkstjenester
Sociale netværkstjenester kan enten tage udgangspunkt i at skabe helt nye relationer mellem fremmede mennesker eller bygge på et allerede eksisterende on eller offline netværk.
Ifølge Danah Boyd tager størstedelen af de social netværkstjenester udgangspunkt i eksisterende netværk, og støtter brugerne i at vedligeholde dette netværk (Boyd & Ellison 2007, article 11). Et eksisterende netværk kan eksempelvis bestå af alle personer med en universitets mail adresse. Dette er ikke ensbetydende med at alle er i direkte relation med hinanden til at begynde med i netværket, men alle har en samlet refferenceramme til universitetet. Det er på denne måde den sociale netværkstjeneste facebook startede i begyndelsen af 2004 (Boyd & Ellison 2007, article 11).
Andre sociale netværkstjenester som eksempelvis dating sites har til formål at hjælpe fremmede med at danne gensidige relationer baseret på fælles holdninger, interesser eller aktiviteter. Disse tjenester ligger op til at brugerne indbyrdes skal netværke.
Det danske sociale ungdomsnetværk Arto.dk tager udgangspunkt i allerede eksisternede offline relationer. De unge kommunikerer med deres offline venner online og ifølge Marlene Charlotte Larsen er det netop kombinationen af online og offline, der gør Arto så populært hos de unge. Denne sociale netværkstjeneste bruges primært af de unge for at opretholde og dyrke deres eksisterende venskaber (Larsen 2006, s.XX - Arto).
For sociale netværkstjenester, som eksempelvis Arto.dk, der forsøger at kombinere online med offline kan det have en relativ stor betydning at netværket er afgrænset geografisk. Det kan lette et offline møde og øge møde frekvensen hvis den geografiske afstand mellem aktørene er relativ kort (Larsen 2006, s.XX - Arto).
For at en social netværkstjeneste får succes og lang levetid, kræver det at aktørerne har noget at være fælles om, det kan enten være et socialt felt eller objekt som eksempelvis holdninger, interesser eller aktiviteter (Martin Sønderlev Christensen – Mortens slides).
Fordelen ved eksisterende netværk? - Er det en fordel med et eksisterende netværk eller en begrænsning? (Vi bør nok have noget mere!!!)
Sociale netværkstjenester er primært organiseret omkring mennesker og ikke interesser (Boyd & Ellison 2007, article 11(s.9))
Homoganitet vs. heterogent netværk
While SNSs are often designed to be widely accessible, many attract homogeneous populations initially, so it is not uncommon to find groups using sites to segregate themselves by nationality, age, educational level, or other factors that typically segment society (Hargittai, this issue), even if that was not the intention of the designers.
* Lovink (netværk bygger på diversitet - heterogent, fordel!)
Socialt niche netværk
Et niche netværk omfatter en relativ lille gruppe brugere kontra store sociale netværkstjenester som Facebook, LinkedIn og Flicker. Et socialt niche netværk kan eksempevis være en online fanklub.
Det er...
Den økonomiske omkostning ved at bruge internettet er relativ lille og teknisk er det blevet relativt let at udarbejde webtjenester i forhold til tidligere.
Derfor er webben god til at skabe nichebaseret netværk (Anderson: the long tail) - Afstanden mellem mennesker - tidsforskellen (er der ikke en artikel om fanklubber - kan den bruges?)
Ved at udarbejde en social netværkstjenste til et nichenetværk, er det muligt at udforme tjenesten meget præcist i forhold til netværkets egne ønsker. Netværket kan eksempelvis selv definere tjenestens primære og sekundære formål, samt om den skal fremstå som social underholdning eller funktionel og tidsbesparende.
Forskellen mellem netværk og community
Ifølge Lovink er organiseret netværk “skyer/klumper” af sociale relationer hvor (disengagement ) er strukket til grænsen. Community er en idealistisk konstruktion, som ligger op til (bonding)sammenhold og hamoni, hvilket ofte ikke er til stede/tilfældet. Interaktion og involvering er idealistisk konstruktioner. Pasitivitet (rules) hersker på nettet. Søge, læse, slette, chatting, skipping og surfing er de grundlæggende elementer af menneskers online liv. Total involvering er nærmest utopi. (Lovink 2005, s.19)
Netværk skaber og reproducere løse relationer. (Lovink 2005, s.20)
Økonomien
Gratis: Online netværk kan ikke eksister uden at der er nogle der er aldrig (Lovink 2005, s.24)
Udviklingen af siden, programmører, reklame for siden... koster penge.
Husk at jo mere trafik der er på netværkstjenesten jo større sansynlighed er der for det kræver at der er en netværks administrator der skal have penge (Lovink 2005, s.24)
Typiske elementer på digitale sociale netværkstjenester
Der er mange ligheder mellem de funktionaliteter der findes på forskellige digitale netværkstjenester. Med udgangspunkt i Boyd og Ellison's gennem gang af forskellige sociale netværks tjenester (Boyd & Ellison 2007) og Marlene Charlotte Larsen's empiriske studie af Arto.dk (Larsen 2005) har vi set på hvilke typiske elementer der findes på et mange af de digitale netværkstjenester.
Bruger profiler
På de fleste digitale netværkstjenester er det muligt at oprette profiler med en profiltekst, mange steder er det ligeledes muligt at uploade et billede på profilen. Profilteksten indholder som oftest facts om brugeren så som alder, køn, geografiske område, personlige interesser o.lign (Boyd 2007, article 11).
Udover profilbilledet kan der være et billedgalleri tilknyttet, dette kan som på Arto.dk (Larsen 2005, s.XX – Bilag 3) være opdelt i to. Et offentligt tilgængeligt billedgalleri og en privat samling af billeder hvor andre kun kan få adgang med en kode.
Det varierer hvor synlige brugerprofilerne er på de forskellige digitale netværkstjenester. Der er netværkstjenester hvor alle brugerprofilerne fuldt offentlige, og nogle steder kræver medlemskab før netværkets brugerprofiler vises. På andre netværkstjenester er det nødvendigt for to brugere at være i indbyrdes relation før det er muligt at se hinandes profiler (Boyd 2007, article 11).
Profilerne er som oftest menneskeprofiler, men der er også steder hvor det er muligt at oprette profiler for eksempelvis hunde [www.dogster.com] og katte [www.catster.dk]. Dyreprofilerne indholder som regel informationer om navn,...(undersøg).
VIP-bruger
Mange digitale netværk har en sondring mellem almindelige brugere og VIP-brugere. Som VIP-bruger har man særlige fordele, men det koster ofte penge. (hvor måske speciale)
Begrebet venner
Grundlæggende for de fleste digitale netværkstjenester er muligheden for at brugerne kan indgå indbyrdes relationer. Mange af tjenesterne bruger begrebet venner om disse relationer, venner skal i den forbindelse forståes anderledes end de venner brugerne har i den virkelige verden(Larsen 2006, s. XX - Arto ). Der bruges også andre begreber så som kontakter, fans og favoritter (hvor? Boyd).
I forbindelse med det danske folketingsvalg 2007 oprettede flere politikere profiler på eksempelvis Facebook [ref.]. I løbet af valgkampen blev det gentagene gange kommenteret på hvem af politikerne der havde samlet flest venner. Med stor sandsynlighed kommer politikerne aldrig til at kende disse såkaldte venner i den virkelige verden. På Arto.dk har mange brugere eksempelvis over 100 venner på deres profil, her er det en blanding af venner og bekendte (hvor). Oftest kender arto brugerne deres arto venner fra den virkelige verden eller det er bekendte som er relateret til deres rigtige venner. At være ven i den virtuelle verden er ikke entydigt, men det er som oftest noget andet end at være venner i den virkelige verden(hvor).
Display af venner
På en brugerprofil er det som regel muligt at se hvem brugerens venner er indenfor det sociale netværk. Vennelisten synliggør brugerens sociale netværk og netop denne synliggørelse er en vigtig faktor forbindelse med de digitale netværkstjenester (Boyd 2007, article 11).
På Arto.dk er det primære formål for brugerne at kommunikere med deres eksisterende venner (Larsen 2006, s.11). Brugerne har også et sekundæret formål, der handler om at finde og indsamle nye venner. Dette gør de ved at se på hinandens vennelister og se om vennerne har nogle nye interessante venner de også ønsker at være venner med (Hvor?).
I forbindelse med dette element Find/søg andre bruger, ... (Larsen 2005, s.XX – Bilag 3)
Dialog/chat
Der er ofte forskellige muligheder for at kommunikere et budskab og at komme i dialog med andre bruger. Der findes eksempelvis gæstebøger, vennebøger, kommentarfelter hvor ens venner kan skrive mere eller mindre personlige kommentarer (Larsen 2005, s.XX – Bilag 3). Derudover er elementer som dagbog/blog, chat, debat og artikler ofte tilgængelige (Larsen 2005, s.XX – Bilag 3).
Grupper
Muligheden for dannelse af klubber eller grupper...(Larsen 2005, s.XX – Bilag 3)
Afsender/Overordnet informationer
Efterhånden som netværkene bliver større, bliver der også større behov for nogle adfærdsregler. Det er ligesom storbyen overfor landsbyen. Der er mere tilfældig kriminalitet i en storby end i en landsby. Og hvis storbyen skal fungere, er alle nødt til at overholde nogle simple adfærdsregler (Pass 20XX, s.20).
menupunkter som: “retningslinjer” og “din sikkerhed” , support (hjælp)(Larsen 2005, s.XX – Bilag 3)
Tegn: 11398 - den 3. dec.
Vores Case
-
Skal vores SNS for kæledyrsejere bygge på eksisterende netværk eller kun skabelsen af nye?
-
Hvilken situation er kæledyrsejerne i?
-
Niche netværk
-
Geografien har en betydning
-
Funktionelt kontra underholdning
Er det en fordel med et eksisterende netværk eller en begrænsning?
Kæledyrsnet.dk kommer til at tilhøre kategorien “social networking” på samme måde som Marlene Charlotte Larsen beskriver Arto (Larsen 2006, s.11). Hjemmesiden kæledyrsnet.dk skal opfattes som et mødested på internettet.
Mulig funktionalitet: Anvendelse af sms til kommunikation – automatisk sms når der sker noget på profilen, på den måde behøver brugerne ikke orientere sig særlig meget i forhold til kæledyrsnet.dk (egen ide)
__________________________
Gamelt fra disp:
-
Online/offline - geografi, hvem, hvor, hvordan, opstarten - hvordan starter man et netværk op?.
Til brug et andet sted:
Martin Sønderlev Christensen :
-
Tendenserne kommer fra historien ikke fra fremtiden
-
Et nyt brugerbegreb: medskabere, selvskabere, modbruger
Det gode online fællesskab
Syv karakteristika ved (gode) online fællesskaber (forlæsning - morten)
-
Og de gør noget ved det sociale felt: Køber & sælger det, anmelder det, samler det…
-
Har en eller anden iboende fordel i forhold til offline-fællesskabet. Hvorfor skulle vi ellers bruge det?
-
Men støtter/bygger på eksisterende social praksis
-
Giver aktørerne mulighed for at interagere på deres egne præmisser
-
Arbejder med grupper, der er skalerbare (hvis behovet er der) 1-til-1 / få-til-få / mange-til-mange /1-til-mange / …
Spørgsmål til os:
Generelle beslutninger:
(Jørgensen 2007, s.4) eller (ibid., s.8)
Urls placeres i fodnoter
-
Fodnoter:
-
Skrives i [....] inde i teksten til at starte med, for at formateringen ikke ødelægger noget
-
Citater: Hvis citatet er en linie står det i teksten. Hvis det er to linier eller derover står den med afstand og indryk. Citater er altid i kursiv og med kildehenvisning (og UDEN gåseøjne)
Litteratur:
-
(Larsen 2006, s.XX) - Larsen, Marlene Charlotte. (2006); Kærlighed og venskab på Arto.dk, Ungdomsforskning, nr.1, Årg.6
-
(Larsen 2005, s.XX – Bilag 3) - Larsen, Marlene Charlotte. (2005); Ungdom, venskab og identitet - en etnografisk undersøgelse af unges brug af hjemmesiden arto: Speciale i kommunikation ved Aalborg universitet 2005, Bilag 3.
-
(Lovink 2005, s.xx) - Lovink, Geert 2005; "The Principles of Notworking" , Public Lecture på Hogeschool van Amserdam. http://www.hva.nl/lectoraten/documenten/ol09-050224-lovink.pdf
-
(Pass 20XX, s.20) Pass, Nadja. (); Waltzing in the... :
Inspiration
-
Backstrom, Lars, Dan Huttenlocher, Jon Kleinberg, & Xiangyang Lan: Group Formation in Large Social Networks: Membership, Growth, and Evolution.
-
Malene Charlotte Larsen: "Kærlighed og venskab på Arto.dk
-
Pass,
-
Lovink (netværk bygger på diversitet - heterogent, fordel!)
-
Castell
-
Forlæsning 18
Public display og connections - Donath & Boyd
Ikke brugt:
-
Gilbertson (Wired-artikel): Slap in the Facebook
-
Når unge taler medier – om venskaber, tudefjæs og net-ægteskaber"
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.