Weblogs

af Trine-Maria Kristensen

og Thomas Madsen-Mygdal

Hvorfor taler alle pludselig om weblogs? Og hvorfor er det blevet så udbredt? Hvorfor blogger 25.000 danskere og mere end 100.000 svenskere? Hvorfor er der mere end 60 millioner weblogs indekseret i den internationale blog-søgemaskine technorati.com i januar 2007? Og hvorfor startes der hver dag mere end 150.000 nye weblogs verden over?

Disse spørgsmål kigger forfattere på i de første 2 kapitler af bogen Weblogs. De vil se nærmere på, hvordan Internettet i de seneste år har udviklet sig, så vi i stigende grad kan være deltagere og skabere af nettet frem for passive forbrugere af informationer.

I 2005 begyndte Tim Berners-Lee, opfinderen af www (world wide web), at blogge. Han undrede sig, hvorfor WWW, som lige fra starten i 1989 var udtænkt til at være informations deling sted, blev mere ”publishing medium”, hvor folk redigerede indholdet offline. Selvfølgelig var selve idéen om at have hele verden ”at the end of our fingertips” revolutionerende, og gav mulighed for organisationer for at give os informationer via hjemmesider.

Med tiden gik det op til flere og flere af os, at man ud over informationer også kan finde andre mennesker på nettet, men de første fællesskaber opstod allerede da nettet var under opbygning. Dengang brugte folk såkaldte BBS-systemer (Bulletin Board System).

Da nettet ramte os alle i midten af 1990’erne, var de fleste af medier, vi kendte, massemedier. De var kontrolleret af få personer. Og den rolle, vi var tildelt, var rollen som modtagere af budskaber. I dag er det en anden sag. Mediebilledet er blevet langt mere fragmenteret. Der er flere tv-kanaler og radiostationer end nogensinde. De, der tidligere var i kontrol, fordi de styrede massemedierne, er ved at blive nervøse, for de har opdaget, at deres modtagere i stigende grad skaber deres egne medie, blandt andet ved hjælp af blogs.

På en weblog er det en enkeltperson, der er afsender. Mennesker starter weblogs af mange forskellige grunde. Som regel har de oplevelser, informationer eller processer, som de gerne vil dele med omverdenen og stiller sig til rådighed for spørgsmål og dialog.

Softwaren, som bruges, når man blogger, er brugervenlig og gør det let for bloggeren at publicere tekster, som andre kan læse, forholde sig til og kommentere.

Det, der for alvor gør en weblog interessant, er, at den udfylder en social funktion for bloggeren, fordi den via links og kommentarer knytter bloggeren sammen med andre bloggere og dermed andre weblogs. Dette netværk af weblogs kaldes for ”blogosfæren”. Her er man deltager frem for afsender.

Blogs er mange genrer forenet i noget nyt.

På weblogs skriver bloggeren indlæg, som har en titel og et datostempel. Hvert indlæg har en permalink (et unik link) som genereres, når et indlæg publiceres.

På forsiden af en weblog kan man som regel se de seneste 5-10 indlæg på bloggen i omvendt kronologisk rækkefølge. Ofte finder man også en ”blogroll” – liste med links til andre blogs og hjemmesider, som den pågældende blogger læser. Når et indlæg ikke længere er synligt på forsiden, kan det findes i bloggens arkiv.

Trackbacks: De fleste blogværktøjer understøtter en funktion, som gør det muligt for læseren at se, når andre bloggere bruger permalinket til at linke til et indlæg. Dette kaldes Trackbacks.

RSS: Really Sipmle Syndication. Format som gør det muligt for læsere at abonnere på nye indlæg fra weblogs.

Kommentarer: Blog-software har som regel en indbygget kommentarfunktion, som giver læsere mulighed for at kommentere på et enkelt indlæg.

Webloggen er i familie med flere andre sociale tjenester på nettet, som folk bruger til at skabe og opretholde sociale relationer på nette og som går under fællesbetegnelsen ”social software”. Der kan nævnes flere af dem:

Wikier, som er hjemmesider, hvor alle kan redigere teksten, billed-, video- og linkdelingstjenester, podcasting, som er radioudsendelse på nettet, computerspillet Secondlife, hvor brugerne skaber virtuelle identitet og lærer nye mennesker at kende. Fælles for de fleste af dem er, at de er let tilgængelige, brugervenlige og ofte gratis. Med de redskaber kan man skabe sit eget medie. Men forfatterne tror ikke, at alle vil være deltagere. Der snakkes om ”80-19-1-reglen”, som siger, at:

80% er passive læsere af blogs

19% kommenterer på blogs

1% har deres egen weblog

Omvendt, amerikanske undersøgelser viser, at andelen af personer, som bliver deltagere frem for modtagere, er støt stigende.

Opsummerende siger forfatterne, at nettets teknologiske udvikling har stor betydning for udbredelsen af weblogs og andre former for deltagelse på nettet, men vores forhold til at være på nettet og vores ide om, hvad vi ønsker at bruge nettet til, er lige så vigtig.