Teoretiske nøglebegreber
Kultur
Kulturbegrebet har været genstand for mange definitionsforsøg af diverse repræsentanter af forskellige socialvidenskabelige grene. Antropologerne Kluckhohn og Kroeber har i 1952 samlet over 160 definitioner af begrebet (Gertsen: 1990, s. 18), som de har forsøgt at sammenfatte således:
”Culture consists of patterns, explicit and implicit, of and for behaviour, acquired and transmitted by symbols constituting the distinctive achievement of human groups, including their embodiment in artefacts; the essential core of culture consists of traditional (i.e., historically derived and selected) ideas and especially their attached values; culture systems may, on the one hand, be considered as products of action, on the other hand as conditioning elements of further action.”
(Kroeber & Kluckhohn: 1952)
Denne definition bliver stadig brugt i dag (Singh & Pereira: 2005, s. 28), blandt andet, fordi forskere i interkulturalitet, som for eksempel Hofstede, baserer deres videnskabelige arbejde på Kluckhohns forskning (Gertsen: 1990, p. 20).
Hofstede bruger om kultur metaforen ’software of the mind’ og han definerer kultur som ”the collective programming of the mind which distinguishes the member of one group or category of people from another” (Hofstede: 2005, s. 4).
Spørgsmålet om, hvordan forskellige kulturer er opstået og fortsat opstår (når vi for eksempel ser på subkulturer), er også et aspekt af vores projektområde, fordi vi i vores problemformulering implicerer, at der er grundlæggende kulturelle forskelle, som i bestemte tilfælde kan blive problematiske for de involverede. Derfor vil vi her redegøre for vores teoretiske fundament angående problematikken omkring kulturel diversitet.
Kluckhohn skriver, at ethvert samfund må kæmpe imod de samme grundlæggende udfordringer omkring dets overlevelse, og at det derfor må finde svar på spørgsmål såsom hvad er menneskets medfødte natur eller hvordan reguleres menneskernes adfærd (Gertsen: 1990, s. 19).
Og mens disse udfordringer omkring forskellige samfunds overlevelse er sammenlignelige verden over, finder menneskene i disse forskellige samfund forskellige svar på de førnævnte og andre essentielle spørgsmål. I gruppedannelsesprocesser er det de løsninger, der viser sig at være de mest effektive, som bliver godtaget som de mest adækvate måder at opføre sig på inden for en bestemt gruppe.
Ifølge den amerikanske psykolog Edgar Schein (Skovsende: 2005, s. 28-33) bliver bestemte måder at opføre sig på en integreret del af en gruppes identitet i løbet af tiden, og på denne måde udformes denne gruppes kultur. Efter nogen tid bliver der ikke længere stillet spørgsmålstegn ved bestemt opførsel, men i stedet for bliver den betragtet som det Schein kalder for ’taken-for-granted assumptions’ om livets problemer og deres løsninger. Disse antagelser bliver i løbet af tiden mere sjældent kommunikeret direkte, men derimod mere og mere indforstået, og derfor er de ofte svære at få øje på. Som medlemmer af en kultur handler vi efter dem, men for det meste er vi uvidende om, at de er der og hvor de kom fra.
Alligevel er det disse usynlige traditionelle antagelser og de værdier der følger med dem, der danner fundamentet for alt synligt kulturelt adfærd. Vi kunne sige, at alle mennesker er lige i og med, at vi alle må klare livets mangfoldige udfordringer og problemer, men at vi er forskellige i vores måder at håndtere disse udfordringer på (Trompenaars: 1997, s. 182).
Det er imidlertid vigtigt at undgå en slags kulturdeterminisme, som ikke giver plads til individuelle handlinger og tanker. Hofstede for eksempel fremhæver, at kulturelle værdier påvirker ”the broad tendencies to prefer certain states of affairs over others” (2005, s. 8), og han anerkender, at ikke alle handlinger kan forklares ved hjælp af kultur.
Et andet aspekt, som vi er opmærksomme på, er etnocentrisme. Etnocentrisme kaldes den (enten eksplicitte eller uudtalte) overbevisning, at ens egen kulturelle værdier er ’rigtige’ og ’normale’, hvilket kan resultere i, at andre kulturer bliver bedømt efter, hvorvidt disse ligner ens egen kultur. Især mennesker, som ikke har meget erfaring med mennesker fra andre kulturkredse, kan føle sådan når de først bliver udsat for nye kulturoplevelser. De er vant til at omgås mennesker af samme kulturelle baggrund, som mere eller mindre altid bekræfter deres egne overbevisninger om, at deres normer og værdier er ’rigtige’. Når de så møder mennesker fra andre kulturer, kan de opleve disse menneskers adfærd, normer og værdier som skræmmende eller ’forkerte’ (Beamer & Varner i Ingstad: 2005, s. 14).
Her mangler noget om interkulturel kompetence.
Social software
Definition social software – hvad mener vi, når vi taler om social software?
En definition vi har fundet er Shirkys ”
Software that supports group interaction.”
[1]Vi har en indvending, eller snarere et spørgsmål, om social software og definitionen: når vi taler om social software, taler vi så om teknologien bagved eller om, hvordan teknologien kommer til indsats? Eller med andre ord, er det potentialet i et stykke software, eller er det den endelige anvendelse af brugerne af denne software, der gør den til noget socialt?
Finnemanns bud er ”en indeterministisk medie- (og teknologi-)forståelse”:
”Medierne foreskriver ikke deres egen sociale brug eller udformning af den samfundsmæssige mediematrice, og det enkelte medie kan blive genstand for udvikling i sin konstruktion såvel som i brugen af en given konstruktion, og det kan blive indbygget i forskelligartede sociale institutioner.” (Finnemann: 2005, s. 42)
Vi mener, at der i denne udtalelse ligger, at selvom der måske findes social software, der er specielt designet til at være social software, findes der også andre typer af software, som har potentialet til, at en gruppe af brugere kan anvende dem som social software. På den anden side kan social software, selvom det er designet til grupper, anvendes på en måde, at den sociale faktor er nedtonet (fx en blog, som ikke linker til andre og som ikke tillader kommentarer).
Det er dog svært at komme med et endeligt bud på en rammende definition, og dette ville gå ud over dette projekts ramme. Vores koncept involverer wiki-, forum- og blogsoftware, som alle skal anvendes i et socialt sammenhæng. Derfor kan vi i vores projekt anvende Shirkys definition uden dilemmaer.
Hvorfor bruger vi social software som udgangspunkt?
Vores koncept bygger stærkt på gruppeinteraktion i stedet for en-vejs-kommunikation. Dette gælder både i forhold til indholdet og formen af webstedet. Vi håber, at brugerne involverer sig med nyttige oplysninger til de forskellige emner og med ideer til, hvordan sitet bedst kan tilpasses brugernes behov. Vi kunne sammenfatte vores vision med Lévys ord:
”The established differences between author and reader, performer and spectator, creator and interpreter become blurred and give way to a reading writing continuum that extends from the designers of the technology and networks to the final recipient, each one contributing to the activity of the other – the disappearance of the signature.” (Lévy i Lister et al.: 2005, s. 17)
Lister et al. konstaterer, at der nu ikke findes kun consumers og producers, men prosumers – dette på grund af teknologier, som kan give brugeren rollen som både konsument og producent (Lister et al.: 2005, s. 33).
Vi er også bevidste om, at dette ikke kun er vores vision eller et valg, vi har truffet alene, men at denne gruppeinteraktion, eller dette ’reading writing continuum’, er en ny betingelse, som vi må forholde os til hvis vi vil opnå succes med vores ide. Ikke afsluttet
Network sites versus networking sites
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.