| 
  • If you are citizen of an European Union member nation, you may not use this service unless you are at least 16 years old.

View
 

Definition af socialt software, af Lotte, Line, Maj og Charlotte

Page history last edited by PBworks 13 years, 11 months ago

 

 

Definition af social software

 

 

I takt med brugen af internettet er skiftet fra en passiv modtagelse af et statisk og på forhånd fast defineret indhold til at bevæge sig mod en mere dynamisk og social anvendelse af internettets muligheder, har begreber som Web 2.0 og social software fundet indpas i medierne, uddannelsessystemet og virksomheder. Problemet er imidlertid at gennemskue, hvad disse begreber specifikt dækker over. Der eksisterer endnu ikke en egentlig forskningstradition indenfor disse felter, som man kan trække på i forsøget på at komme til en forståelse.

 

Vi vil derfor her forsøge at nærme os vores egen definition af begrebet social software. Vi afgrænser os fra at komme nærmere ind på web 2.0 eller sociale medier, men derimod kun hvad vi forstår som værende indholdet i begrebet social software. Vi baserer primært vores forståelse af begrebet social software som “Software that support group interaction” (Af Shirky i Allan:2004:11) og vil herefter anvende dette som et overordnet udgangspunkt. Dette indebærer at vi først og fremmest beskriver hvad software er. Dernæst tager vi stilling til, hvorvidt ”at understøtte” er fyldestgørende som verbum. Gruppen som det sociale i nævnte definition, tages hånd om og munder ud i en redegørelse af det formål en definition af socialt software kan være underlagt. Afslutningsvis definerer vi vores eget perspektiv, samt kritik heraf.

 

 

 

Software som medie

I vores definition af ordet software, har vi valgt at tage udgangspunkt i Lister et al. ”New Media: A critical introduction”. I teksten diskuteres ordet digital ud fra New Media og ikke fra social software, men vi kan bruge teksten da han diskuterer begrebet ”digitalt” da det henfører til et skift i vores brug af medier. Det er en ændring i måden vi opbevarer, producerer og behandler data på, samt måden vi får adgang til data. Og det beskriver netop den forskel der er fra de analoge medier. Software henfører til noget der er digitalt. Det at noget er digitalt, definerer måden som indholdet bliver behandlet på, nemlig ved binær kode. I den digitale proces bliver alt kommunikation og repræsenteret indhold overført til binær kode. Den binære kode kan behandles direkte og integreres i softwaren, som omsætter koden til den ønskede form, i den rette sammenhæng og med det rette udtryk. Derfor behøves indholdet ikke være afhængigt af tid og rum.

 

Vi mener derfor at et møde over en analog telefon f.eks. ikke er social software, da indholdet ikke bliver behandlet digitalt og derfor ikke har noget med software at gøre. Det skal dog pointeres at denne definition udelukker ikke offline interaktion, hvilken sagtens kan ligge til grund for social software.

 

Verbet at understøtte

Ved anvendelse af verbet at understøtte (”to support” af Clay Shirky) forstår vi en definition af, hvordan software kan være behjælpelig for fx mennesket i dets hverdag. At understøtte bliver dermed en funktionel måde at beskrive forholdet mellem mennesket og software. Med henblik på social software kan det virke begrænset, da vi forstår social software bredere end blot et forhold mellem flere mennesker og software.

 

Følgende definition af Tom Coates bliver derfor mere fyldestgørende: "Social Software can be loosely defined as software which supports, extends, or derives added value from, human social behaviour - message-boards, musical taste-sharing, photo-sharing, instant messaging, mailing lists, social networking." (Coates:2005:1) (forfatters fremhævelse).  Coates benytter tre verber; understøtte, udvide/forlænge eller udlede værdi fra menneskelig social adfærd (forfatters oversættelse). Med dette åbner han op for en bredere anskuelse af social software. En anskuelse som ikke blot er teknologisk instrumentel for mennesket, men er en mere abstrakt definition af, at social software kan operere ud fra flere niveauer i sociale systemer. Social software indebærer netop udvikling af (mer)værdi fra menneskelig social adfærd med nævnte handlinger – en værdi, som vi vil benævne som social værdi, hvilket diskuteres nærmere i nedenstående.

 

Gruppen

Ifølge Allan har Shirky tidligere haft to andre definitioner af social software end den, vi benytter som vores udgangspunkt (Allan:2004). Begge er ikke så omfavnende som hans sidste, men vi ser dem som relevante at fremhæve fordi de fokuserer på hvem der benytter social software.

 

Shirky har bl.a. benævnt social software som "social software treats triads of people differently than pairs" (Allan:2004). Dermed må vi formode, at Shirky forstår en gruppe som bestående af minimum 3 personer. Derudover tolker vi ud fra citatet, at gruppen vil opleve en værdiforøgelse i brugen af social software. En værditilførsel, som ikke er opnåelig, såfremt softwaret bliver anvendt af færre end 3 personer. I artiklen "Social software and the politics" beskriver Shirky (2003), hvordan social software som begreb kan inkludere alt fra CC i en mail til 3D spilverdener. Hvis CC i en mail skal kunne gøre sig gældende som social software, må det altså betyde at den tredje part i gruppen ikke nødvendigvis er aktiv deltager. Der skal derved foregå en fælles produktion fra minimum 2 personer, hvor den tredje person skal være tilstede, for at det ifølge Shirky er en gruppe i denne sammenhæng.

 

Shirky udvider sin gruppedefinition med "Social Software treats groups as first-class objects in the system." (Allan:2004).I designmæssige sammenhænge kan det være frugtbart at medtænke Shirkys ide om at gruppen er den primære enhed, men i dette forsøg på at udforme en begrebslig definition bliver det for indskrænket. Eksempelvis kan det virke modsætningsfyldt at tale om gruppen som primær enhed i forhold til mails med tilføjet CC adresse, hvis vi medtager O’Reillys begreb om deltagelsesarkitektur som fremhæver potentialet fra det enkelte menneske i social software (O'Reilly:2005). Deltagelsesarkitekturen er ifølge O’Reily et udtryk for den kendsgerning, at Web 2.0 services automatisk bliver bedre, jo mere folk bruger dem, idet hver enkelt bruger bidrager med forskellige ressourcer og på den måde løbende opbygger, forbedrer og sammensætter servicen på nye måder ved hjælp af data fra mangfoldige kilder (O’Reilly 2005:5).

 

Vi vælger dog at inddrage Shirkys forståelse af, hvor mange der skal være tilstede for, at det kan benævnes for social software. Vi kan kalde det for 2,5 personer, da vi som nævnt blot behøver to aktive deltagere og en tredje som passiv.

 

 

 

Social produktion

Et er at fokusere på hvem der benytter social software, noget andet er have det, som deltagerne imellem producerer, som omdrejningspunkt.

 

Tom Coates (2005:1) fremhæver bl.a. en værdi fra menneskelig social adfærd i sin definition: "software which supports, extends, or derives added value from, human social behaviour" (forfatters fremhævelse). Denne værdi kan beskrives som det produkt, social software kan afstedkomme. En fælles produktion, som O'Reilly's begreb om deltagelsearkitektur tilnærmelsesvis også redegør for.

 

Ross Mayfield har samme fokus i sin beskrivelse af social software: "Social software (...) is the design of systems that supports groups with an underlying value proposition of building social capital" (Mayfield:2004:1) (forfatters fremhævelse). Social kapital vælger vi at forstå med Pierre Bordieu's perspektiv, hvor en kapitalform forenklet sagt er ressourcer i samfundet. Social kapital bliver dermed den værdi, der udledes i kraft af sociale netværk eller igennem medlemskab af en bestemt gruppe (Kilde: Wikipedia).

 

Vi ser netop en fordel i at lade social software være af en sådan definition, at det skal kunne skabe en produktiv social værdi for deltagerne og samfundet generelt. Et eksempel er bl.a. social bookmarking, hvor alles tagging strukturer webbens indhold i fællesskab og deltagerne gør brug af hinandens bogmærker. altså hvor den sociale værdi netop bygger på social adfærd. En social værdi, som netop ikke kun kan gøres op i interpersonel kommunikation, men også være et fælles rum, produktion, struktur eller i Bordieus termer kapital.

 

 

 

Interaktion

Når vi bruger ordet ”interaktion” og at brugerne ”interagerer”, så mener vi den sociale interaktion. Det er den Social handling/udveksling når brugerne kommunikerer med hinanden. Det er den relation der er mellem mennesker.

 

Social interaktion (se Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Interaktion#Interaktion_i_socialpsykologi og http://da.wikipedia.org/wiki/Sociologi)

 

Interaktion personer imellem, personlig interaktion (Skal lige gøres lidt skarpere!)

 

 

Vores definition

Det forslag, vi vælger at komme med, er:

 

    Social software er software som understøtter, udvider/forlænger eller udleder social værdi i (gruppe-)interaktion.

 

I denne definition har vi i ovenstående redegjort for, hvad vi forstår ved de forskellige tekstlige elementer. Vores definition lægger sig mest op af Clay Shirky og Tom Coates, hvilket bl.a. betyder at udgangspunktet er det sociale frem for mediets fysiske form.

 

 

Eksempler på genrer indenfor (eller udenfor) social software

I dette afsnit vil vi beskrive tre forskellige genrer af fænomener på internettet og diskutere dem i forhold til den nævnte definition.

 

 

Genre 1:

 

Community som genre

Hvordan passer Arto som community ind i vores definition af social software?

 

Ifølge Malene Charlotte Larsen er Arto er et rum for venskabsdannelse og identitetskonstruktion, som ikke findes tilsvarende i brugernes offline liv. Det er et rum hvor de kan udtrykke sig og blive bekræftet af hinanden. Bekræftelsen går både på venskab; det sociale, og på den enkelte bruger; de individuelle. Bekræftelsen online er med til at give brugeren en følelse af selvtillid offline.

 

Venskab og identitet er centrale begreber på Arto. Sitet fungerer som en forlængelse af brugernes hverdag og hjælper til at holde deres venskaber ved lige. Arto har sociale og kontaktskabende funktioner som muliggør kommunikation mellem brugerne. Disse funktioner bruger de i høj grad til at skrive bekræftende beskeder til hinanden. Disse beskeder er offentlige, så andre brugere kan se dem. På den måde kan brugerne iscenesætte hinanden og skabe et socialt samspil, der munder ud i en offline-værdi.

 

En stor del af kommunikationen på Arto er centreret om de venner brugerne har fra deres offline-miljø og det er en stor del af den enkelte brugers identitetskonstruktion. Mediet har stor betydning for de brugernes kommunikation, da Arto giver dem mulighed for at skrive ting til hinanden som de ikke kunne sige til hinanden offline.

 

Malene Charlotte Larsen: ”Således er der i høj grad et samspil mellem det digitale og det fysiske rum…”.

 

Sitet hænger sammen med det fysiske rum og er en kombination af social offline og online interaktion. Kommunikationen tager ofte udgangspunkt i hverdagen, hvilket får sitet til at have stor betydning i relation til det fysiske hverdagsliv. Arto understøtter og udvider/forlænger brugernes handlinger og kommunikation. "Gruppen" på Arto kan bestå af to eller flere personer, da deres interaktion og komunikation online, bliver formidlet digitalt, men fungerer derefter også som offline værdi. Derfor hører Arto ind under vores definition af social software.

 

 

Genre 2:

 

Emails

Det er diskutabelt hvorvidt e-mails er social software. Iflg vores deffinition er socialt software, software som understøtter, udvider/forlænger eller udleder social værdi i (gruppe-)interaktion.

 

Idet man på e-mails har mulighed for at includere mere en en modtager må man sige at gruppe har mulighed for at udlede social værdi. Dette gøres ved at det muligvis kun er en eller to personer der skriver en mail men der kan være mange øjne der læser den, dermed kommer viden ud til mange (shared knowledge). Iflg. Shirky er socialt software også mails med CC. Shirky siger at der skal minimum være 2 personer der skriver sammen med en 3 part som CC, hvilket skaber værditilvækst idet der er mulighed for at kommentere eller besvare - altså interagering fra 3 part.

Idet vi ved, at mails ikke umiddelbart er en web 2.0 applikation kan man ved at holde det op imod O'reillys påstand om at web 2.0 applikationer bliver bedre jo flere der deltager. Dette er bestemt ikke altid tilfældet med e-mails. Men mails er i nogle tilfælde stadig den bedste måde at få informationer ud til en større mængde mennesker - det afhænger ofte af indholdet. Hvis det fx er en invitation til en privat  fest er det nok rarest for afsender at kontrollere hvem der har adgang til denne viden frem for at lægge det på en offentlig blog. Hvorimod hvis det er en virksomhed der inviterer til åbenthus, så ligger det formentlig på forsiden af deres hjemmeside

 

 

Genre 3:

 

Dating-site

Dating sites er net services der giver enkeltpersoner, par eller grupper mulighed for at mødes på nettet og udvikle et romantisk eller seksuelt forhold. Generelt giver dating sites brugerne mulighed for at fremstille sig selv i en profil via tekst og billeder, der tilsammen kan give et indtryk til de andre brugere af hvem man er som person. Det er typisk muligt at søge efter personer ud fra kriterier som alder, køn og lokation. Nogle dating sites vil også have yderligere services, som online chat, message boards og webcasts.( http://en.wikipedia.org/wiki/Online_dating_service)

Kommunikationen på sites som eksempelvis dating.dk sker fortrinsvis via breve man sender direkte til hinanden uden at de er synlige for andre. Der findes dog også gæstebøger der er mulig at kigge i for udefrakommende.

Vi vil nøjes med her at se på den gængse brug af dating sites, hvor enkeltpersoner opretter en profil og enten nøjes med at svare de breve der kommer ind eller kigger efter interessante profiler og derefter tager kontakt til hvem de måtte finde blandt de mange profiler. Derefter foregår ofte en brevveksling indtil et evt. offlinemøde bliver stablet på benene. Kommunikationen vil altså i de fleste tilfælde begrænse sig til to mennesker indbyrdes. Antallet af mennesker tilknyttet databasen er i og for sig kun interessant på grund af det udbud der er tilgængeligt for den enkelte, der er på jagt efter en partner. Der sker ikke umiddelbart nogen værdiforøgelse til gruppens bedste.

 

Vores definition "Social software er software som understøtter, udvider/forlænger eller udleder social værdi i (gruppe-)interaktion"

Her kommer vores definition lidt til korte hvis vi beholder idéen om at gruppen, der skal være mere end 2 personer, gennem interaktion bør opleve en forøgelse af social værdi. Der forekommer dog en udvidelse af social værdi for den fælles gruppe i form af kvantiteten af deltagere og dermed formentlig også kvaliteten. Tesen kunne være at desto større udbudet af potentielle partnere er, desto større er chancen for at finde et godt match. Softwaret er altså i kraft af mængden af mennesker der bruger servicen med til at skabe en fælles profildatabase der bliver interessant for den enkelte i gruppen i sin søgning efter en partner.

 

 

Litteratur:

Allen, Tim 2004

Coates, Tom 2003

Coates, Tom 2005: http://www.plasticbag.org/archives/2005/01/an_addendum_to_a_definition_of_social_software/

Lister et. al. :”New Media: A critical introduction

 

Mayfield, Ross 2004

 

Miller, Carolyn R. og Sheperd, Dawn

O'Reilly, Tim 2005

Shirky, Clay 2003

http://da.wikipedia.org/wiki/Pierre_Bourdieu 

 

 

 

 

 

Manifest

 

 

 

Vi vil gøre noget godt i verden, så det bliver et bedre sted at leve.

 

Vores manifest bliver derfor som følgende:

 

Hvordan skabes mere overskud til folk, så de kan udføre gode handlinger?

Hvordan kan social software integreres i større omfang med den fysisk materielle verden?

Det skal indebære en om eller restrukturering af hverdagsakviteter.

 

 

 

 


 

Kommentarer fra Morten/23.9.07

 

 

Generel disclaimer til alle:

 

Kære alle

Husk at mine kommentarer er mine holdninger til svaghederne i jeres definitioner. Jeg har ikke skrevet så meget til de gode ting. Generelt synes jeg, I alle har lavet nogle gode definitioner, og man kan se, at der er blevet arbejdet med dem! Husk også, at der ikke er et endegyldigt rigtigt svar. Vi skal ikke nødvendigvis komme frem til én højere sandhed!

 

 

 

 

Kære Lotte, Line, Maj og Charlotte

 

Først ros for at I skriver jeres disposition ind i teksten: Det gør den meget mere læsevenlig for en udefrakommende. Hold fast i det til andre opgaver!

 

Jeg synes også rigtig godt om hele jeres diskussion op til selve definitionen. Jeg synes, I kommer godt omkring de mange aspekter af jeres definition på en god måde og argumenterer godt for, hvorfor I ender med den definition, I ender med.

 

Mht. definitionen er der tre spørgsmålstegn for mig:

  • "Udvider/forlænger": Her synes jeg, I skal finde et dansk ord, der giver mening for jer selv. Men det er småting.
  • "Udleder social værdi": Hvad vil social værdi sige? Er det Mayfields sociale kapital? Det læser jeg som en slags Bourdieu-arv hos Mayfield, men jeg er ikke sikker. Er det ikke social software, hvis den værdi, der skabes ikke er social? Hvad hvis man for eksempel skaber noget, der er penge værd (men dybt uinteressant socialt)? Altså noget med økonomisk eller kulturel kapital? Her er læselet-intro til Bourdieu, hvis det er en vej, I vil gå af og ikke har læst ham: http://da.wikipedia.org/wiki/Pierre_Bourdieu (se under Kapitalformer)
  • "interaktion": Her kunne jeg godt tænke mig en præcisering af, hvad I mener med interaktion. Hvad skal der til, før man interagerer?

Arto og communities generelt passer jo fint ind under jeres definition. Men jeg tror godt, den kunne bære, hvis I udfordrede den lidt med nogle lidt sværere genrer. Det kunne for eksempel være ting som API'er eller RSS. Er det social software i jeres definition? Eller (som jeg spørger næsten alle grupper om): Hvad med Google?

 

mvh

Morten

 

 

Kommentar til kritik fra os selv:

 - Ang. spørgsmålet "Er det ikke social software, hvis den værdi, der skabes ikke er social? " . Nej, siger vi for definitionen af social software afhænger ligeså meget af brugen som af mediet (jf. form og funktion diskussion). Del.icio.us er eksempelvis ikke social software, når en bruger kun bruger servicen som "bogmærke-gemmested" og ikke tagger.  Altså såfremt bruger ikke bidrager med nogen social værdi er der altså ikke tale om social software.....

 

 

 


 

Brainstorm til manifest:

 

Nødhjælp via social software = reel fysisk værdi

 

Komme på tværs af kulturer = åbenhed mellem forskelligheder

 

Mere nærhed til folk i offline kontekst

 

Social software skal være gratis for brugerne

 

Social software skal være open source

 

Reklame må kun foregå et sponsoreringsøjemed = det skal være positivt

 

Ideal om aggregation af forskellige services = brugers egen struktur

 

Nemmere navigation af store informationsmængder

 

Det skal gøre os til bedre mennesker = flinke, høflige, rare, tillidsfulde, troværdige, hjælpsomme

 

Ligestilling (køn, økonomi, status, kultur osv.)

 

Gå imod de (onde?) store mastodonter

 

Der skal være en større intregration af social software med den fysisk materielle verden fx ubiquitos computing

 

Alle kan kunne give besyv med = tendens til direkte demokrati digitalt

 

Ideal om gennemsigtighed (teknisk, kilder, ophav, intet skjult)

 

Fri kulturarv

 

Alle/Vi er ejerne

 

"Revolution af udviklingen af social software"

 

Give folk mere tid

 

 

Indsnævring af manifest:

 

Hvordan skabes mere overskud til folk, så de kan udføre gode handlinger?

Hvordan kan social software integreres i større omfang med den fysisk materielle verden?

 

 

Omstrukturering eller restrukturering af hverdagsaktiviteter

 

Nødhjælp via social software = reel fysisk værdi (fx samarbejde mellem virksomheder og brugere)

 

 

 

Manifest 

 

 

Vi vil gøre noget godt i verden, så det bliver et bedre sted at leve.

 

Vores manifest bliver derfor som følgende:

 

Hvordan skabes mere overskud til folk, så de kan udføre gode handlinger?

Hvordan kan social software integreres i større omfang med den fysisk materielle verden?

Det skal indebære en om eller restrukturering af hverdagsakviteter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Comments (0)

You don't have permission to comment on this page.