Software som medie

I vores definition af ordet software, har vi valgt at tage udgangspunkt i Lister et al. ”New Media: A critical introduction”. I teksten diskuteres ordet digital ud fra New Media og ikke fra social software, men vi kan bruge teksten da han diskuterer begrebet ”digitalt” da det henfører til et skift i vores brug af medier. Det er en ændring i måden vi opbevarer, producerer og behandler data på, samt måden vi får adgang til data. Og det beskriver netop den forskel der er fra de analoge medier. Software henfører til noget der er digitalt. Det at noget er digitalt, definerer måden som indholdet bliver behandlet på, nemlig ved binær kode. I den digitale proces bliver alt kommunikation og repræsenteret indhold overført til binær kode. Den binære kode kan behandles direkte og integreres i softwaren, som omsætter koden til den ønskede form, i den rette sammenhæng og med det rette udtryk. Derfor behøves indholdet ikke være afhængigt af tid og rum.

Vi mener derfor at et møde over en analog telefon f.eks. ikke er social software, da indholdet ikke bliver behandlet digitalt og derfor ikke har noget med software at gøre. Det skal dog pointeres at denne definition udelukker ikke offline interaktion, hvilken sagtens kan ligge til grund for social software.

Verbet at understøtte 

Ved anvendelse af verbet at understøtte (”to support” af Clay Shirky) forstår vi en definition af, hvordan software kan være behjælpelig for fx mennesket i dets hverdag. At understøtte bliver dermed en funktionel måde at beskrive forholdet mellem mennesket og software. Med henblik på social software kan det virke begrænset, da vi forstår social software bredere end blot et forhold mellem flere mennesker og software.

Følgende definition af Tom Coates bliver derfor mere fyldestgørende: "Social Software can be loosely defined as software which supports, extends, or derives added value from, human social behaviour - message-boards, musical taste-sharing, photo-sharing, instant messaging, mailing lists, social networking." (Coates:2005:1) (forfatters fremhævelse).  Coates benytter tre verber; understøtte, udvide/forlænge eller udlede værdi fra menneskelig social adfærd (forfatters oversættelse). Med dette åbner han op for en bredere anskuelse af social software. En anskuelse som ikke blot er teknologisk instrumentel for mennesket, men er en mere abstrakt definition af, at social software kan operere ud fra flere niveauer i sociale systemer. Social software indebærer netop udvikling af (mer)værdi fra menneskelig social adfærd med nævnte handlinger – en værdi, som vi vil benævne som social værdi, hvilket diskuteres nærmere i nedenstående.

Gruppen

Ifølge Allan har Shirky tidligere haft to andre definitioner af social software end den, vi benytter som vores udgangspunkt (Allan:2004). Begge er ikke så omfavnende som hans sidste, men vi ser dem som relevante at fremhæve fordi de fokuserer på hvem der benytter social software.

Shirky har bl.a. benævnt social software som "social software treats triads of people differently than pairs" (Allan:2004). Dermed må vi formode, at Shirky forstår en gruppe som bestående af minimum 3 personer. Derudover tolker vi ud fra citatet, at gruppen vil opleve en værdiforøgelse i brugen af social software. En værditilførsel, som ikke er opnåelig, såfremt softwaret bliver anvendt af færre end 3 personer. I artiklen "Social software and the politics" beskriver Shirky (2003), hvordan social software som begreb kan inkludere alt fra CC i en mail til 3D spilverdener. Hvis CC i en mail skal kunne gøre sig gældende som social software, må det altså betyde at den tredje part i gruppen ikke nødvendigvis er aktiv deltager. Der skal derved foregå en fælles produktion fra minimum 2 personer, hvor den tredje person skal være tilstede, for at det ifølge Shirky er en gruppe i denne sammenhæng.

Shirky udvider sin gruppedefinition med "Social Software treats groups as first-class objects in the system." (Allan:2004).I designmæssige sammenhænge kan det være frugtbart at medtænke Shirkys ide om at gruppen er den primære enhed, men i dette forsøg på at udforme en begrebslig definition bliver det for indskrænket. Eksempelvis kan det virke modsætningsfyldt at tale om gruppen som primær enhed i forhold til mails med tilføjet CC adresse, hvis vi medtager O’Reillys begreb om deltagelsesarkitektur som fremhæver potentialet fra det enkelte menneske i social software (O'Reilly:2005). Deltagelsesarkitekturen er ifølge O’Reily et udtryk for den kendsgerning, at Web 2.0 services automatisk bliver bedre, jo mere folk bruger dem, idet hver enkelt bruger bidrager med forskellige ressourcer og på den måde løbende opbygger, forbedrer og sammensætter servicen på nye måder ved hjælp af data fra mangfoldige kilder (O’Reilly 2005:5).

Vi vælger dog at inddrage Shirkys forståelse af, hvor mange der skal være tilstede for, at det kan benævnes for social software. Vi kan kalde det for 2,5 personer, da vi som nævnt blot behøver to aktive deltagere og en tredje som passiv.

Social produktion

Et er at fokusere på hvem der benytter social software, noget andet er have det, som deltagerne imellem producerer, som omdrejningspunkt. 

Tom Coates (2005:1) fremhæver bl.a. en værdi fra menneskelig social adfærd i sin definition: "software which supports, extends, or derives added value from, human social behaviour" (forfatters fremhævelse). Denne værdi kan beskrives som det produkt, social software kan afstedkomme. En fælles produktion, som O'Reilly's begreb om deltagelsearkitektur tilnærmelsesvis også redegør for. Ross Mayfield har samme fokus i sin beskrivelse af social software: "Social software (...) is the design of systems that supports groups with an underlying value proposition of building social capital" (Mayfield:2004:1) (forfatters fremhævelse).

Vi ser netop en fordel i at lade social software være af en sådan definition, at det skal kunne skabe en produktiv social værdi for deltagerne. Et eksempel er bl.a. social bookmarking, hvor alles tagging strukturer webbens indhold i fællesskab og deltagerne gør brug af hinandens bogmærker. En social værdi, som netop ikke kun kan gøres op i interpersonel kommunikation, men også være et fælles rum, produktion eller struktur.

Vores definition

    Social software er software som understøtter, udvider/forlænger eller udleder social værdi i (gruppe-)interaktion.

I denne definition har vi i ovenstående redegjort for, hvad vi forstår ved de forskellige tekstlige elementer. Vores definition lægger sig mest op af Clay Shirky og Tom Coates, hvilket bl.a. betyder at udgangspunktet er det sociale frem for mediets fysiske form.

Eksempler på genrer indenfor (eller udenfor) social software

I dette afsnit vil vi beskrive tre forskellige genrer af fænomener på internettet og diskutere dem i forhold til den nævnte definition.

Genre 1:

Community som genre

Hvordan passer Arto som community ind i vores definition af social software?

Ifølge Malene Charlotte Larsen er Arto er et rum for venskabsdannelse og identitetskonstruktion, som ikke findes tilsvarende i brugernes offline liv. Det er et rum hvor de kan udtrykke sig og blive bekræftet af hinanden. Bekræftelsen går både på venskab; det sociale, og på den enkelte bruger; de individuelle. Bekræftelsen online er med til at give brugeren en følelse af selvtillid offline.

Venskab og identitet er centrale begreber på Arto. Sitet fungerer som en forlængelse af brugernes hverdag og hjælper til at holde deres venskaber ved lige. Arto har sociale og kontaktskabende funktioner som muliggør kommunikation mellem brugerne. Disse funktioner bruger de i høj grad til at skrive bekræftende beskeder til hinanden. Disse beskeder er offentlige, så andre brugere kan se dem. På den måde kan brugerne iscenesætte hinanden og skabe et socialt samspil, der munder ud i en offline-værdi.

En stor del af kommunikationen på Arto er centreret om de venner brugerne har fra deres offline-miljø og det er en stor del af den enkelte brugers identitetskonstruktion. Mediet har stor betydning for de brugernes kommunikation, da Arto giver dem mulighed for at skrive ting til hinanden som de ikke kunne sige til hinanden offline.

Malene Charlotte Larsen: ”Således er der i høj grad et samspil mellem det digitale og det fysiske rum…”.

Sitet hænger sammen med det fysiske rum og er en kombination af social offline og online interaktion. Kommunikationen tager ofte udgangspunkt i hverdagen, hvilket får sitet til at have stor betydning i relation til det fysiske hverdagsliv. Arto understøtter og udvider/forlænger brugernes handlinger og kommunikation. "Gruppen" på Arto kan bestå af to eller flere personer, da deres interaktion og komunikation online, bliver formidlet digitalt, men fungerer derefter også som offline værdi. Derfor hører Arto ind under vores definition af social software.

Genre 2: Emails

Genre 3: Dating-site

Litteratur:

Allen, Tim 2004

Coates, Tom 2003

Coates, Tom 2005: http://www.plasticbag.org/archives/2005/01/an_addendum_to_a_definition_of_social_software/

Lister et. al. :”New Media: A critical introduction

Mayfield, Ross 2004

Miller, Carolyn R. og Sheperd, Dawn

O'Reilly, Tim 2005

Shirky, Clay 2003

Kommentarer fra Morten/23.9.07

Generel disclaimer til alle:

Kære alle

Husk at mine kommentarer er mine holdninger til svaghederne i jeres definitioner. Jeg har ikke skrevet så meget til de gode ting. Generelt synes jeg, I alle har lavet nogle gode definitioner, og man kan se, at der er blevet arbejdet med dem! Husk også, at der ikke er et endegyldigt rigtigt svar. Vi skal ikke nødvendigvis komme frem til én højere sandhed!

Kære Lotte, Line, Maj og Charlotte

Først ros for at I skriver jeres disposition ind i teksten: Det gør den meget mere læsevenlig for en udefrakommende. Hold fast i det til andre opgaver!

Jeg synes også rigtig godt om hele jeres diskussion op til selve definitionen. Jeg synes, I kommer godt omkring de mange aspekter af jeres definition på en god måde og argumenterer godt for, hvorfor I ender med den definition, I ender med.

Mht. definitionen er der tre spørgsmålstegn for mig:

• "Udvider/forlænger": Her synes jeg, I skal finde et dansk ord, der giver mening for jer selv. Men det er småting.
• "Udleder social værdi": Hvad vil social værdi sige? Er det Mayfields sociale kapital? Det læser jeg som en slags Bourdieu-arv hos Mayfield, men jeg er ikke sikker. Er det ikke social software, hvis den værdi, der skabes ikke er social? Hvad hvis man for eksempel skaber noget, der er penge værd (men dybt uinteressant socialt)? Altså noget med økonomisk eller kulturel kapital? Her er læselet-intro til Bourdieu, hvis det er en vej, I vil gå af og ikke har læst ham: http://da.wikipedia.org/wiki/Pierre_Bourdieu (se under Kapitalformer)
• "interaktion": Her kunne jeg godt tænke mig en præcisering af, hvad I mener med interaktion. Hvad skal der til, før man interagerer?

Arto og communities generelt passer jo fint ind under jeres definition. Men jeg tror godt, den kunne bære, hvis I udfordrede den lidt med nogle lidt sværere genrer. Det kunne for eksempel være ting som API'er eller RSS. Er det social software i jeres definition? Eller (som jeg spørger næsten alle grupper om): Hvad med Google?

mvh

Morten