Vores opgave vil tage udgangspunkt i unges brug af Facebook, nærmere betegnet 20-30årige københavnere. Vores opgave bliver baseret på en empirisk analyse. Vi vil tage kontakt til brugere af Facebook og derigennem få svar på vores problemformulering. Vi har på nuværende tidspunkt oprettet egne profiler, for bedre at kunne observere brugen af Facebook.
Indtil videre er vores arbejdsproblemformulering følgende: ”Hvad er de primære årsager til at københavnske unge bruger Facebook? Hvorfor opretter de en profil, og hvordan bruger de den?”.
Disposition:
Vejledning med Morten 25.10.07 klokken 13.30
Starte med at lave noget research (artikler fra nettet ligges op på bloggen som links!)
Igangsætte spørgeskemaundersøgelse: Udforme spørgeskema (tænk over 5-10 spørgsmål til 30.10)
Metode:
Spørgeskema skal give svar på hvorfor og hvordan Facebook anvendes (Kvantitative undersøgelser).
Sideløbende kører webloggen, hvorfra vi vil trække interessante diskussioner/overvejseler ud, og analysere/diskutere i vores opgave i forhold til problemformuleringen.
Kvalitative metoder: eventuelt enkelmandsinterview, for at få mere dybde, spørge ind til brugernes behov for at bruge Facebook osv.
Evt. fokusgruppeinterview
Teori:
Miller - Stine
S. turkle - Stine
Slap in the Facebook
Evt. kontakte digital kultur linien, de skulle vist have Facebook som emne dette semester.
Castells: - Rikke
Self evolution – shaping by using. Har det sociale som perspektiv
Giddens: - Stine
Identitet – hvordan påvirkes vores sociale vaner af den digitale verden? Hvad er det internettet gør for/mod verden? Kulturelle forandringer – forandringer i måden vi ser hinanden på. Hovedpoint (6 sep): vi kan være i samme rum uden, at være på samme sted.
Joshua Meyrowitz: - Rikke
Medie som kanal (objektivistisk tilgang)
Clay Shirky - Anne
Social software der understøtter gruppekommunikation. Gruppen er den centrale enhed.
Sepstrup - kommunikationsteori - Anne
Rogers - relevansopfattelse - Anne
Manovich - remix-kultur - Stine
Forslag til (arbejds-)disposition for opgaven:
Ø Indledning
o Problemstilling/motivation/forforståelse
o Problemformulering
Ø Metode
Ø Præsentation af anvendt teori
Ø Teori om Social Software (hvor Facebook passer ind)
Ø Kvantitativ metode (spørgeskemaundersøgelse)
o Teori om kvantitative metoder + vores måde at udarbejde sp. på
o Analyse af svarene
Ø Kvalitativ metode (forkusgruppe)
o Teori om fokusgrupper + vores måde at gennemføre den på
o Analyse af svarene
Ø Interessante synspunkter/diskussioner fra webloggen
Ø Sammenfatning (spørgeskema, fokusgruppe og weblog)
Ø Diskussion ud fra SS-perspektiv??
Ø Metoderefleksion
Ø Konklusion
Ø Litteratur
1. Indledning
Denne opgave omhandler www.facebook.com (facebook), om sitets brugere, deres oplevelser og deres ønsker til et profilsite som dette.
Facebook er et socialt netværkssite, som giver brugerne mulighed for at kommunikere med venner og udveksle informationer (en.wikipedia.org). Tjenesten blev lanceret d. 4. februar 2004 og blev udviklet af den dengang 20-årige Hovard universitetsstuderende, Mark Zuckerberg.
I oktober måned 2007 har Facebook over 42 millioner aktive brugere verden over, og inden året er omme forventer folkene bag Facebook, at antallet af brugere vil stige til over 60 millioner(en.wikipedia.org).
Fra ‘About’ på www.facebook.com defineres Facebook som:
“…a social utility that connects people with friends and others who work, study and live around them. People use Facebook to keep up with friends, upload an unlimited number of photos, share links and videos, and learn more about the people they meet.”
Vores formål med at skrive dette projekt er derfor at afprøve vores egen opfattelse af sitets funktion og brugernes opfattelse af samme. Vi vil sætte spørgsmålstegn ved vores egne forforståelser, facebooks umiddelbare funktion samt de anvendte teorier fra undervisningen.
Problemstilling/motivation (forforståelse af Facebook)
Motivationen for at undersøge Facebook som social software var primært en undren over, at netop dette sociale netværk var/er blevet så populært meget hurtigt.
Inden vi påbegyndte vores research om Facebook, havde vi en opfattelse af, at brugerne ikke selv er klar over, hvorfor de opretter sig som brugere, og hvad de skal bruge sådan et site til. Vi tror, der en tendens blandt unge (Vi skal huske at definere ”unge”) til, at man ’gør det som de andre gør’ eller ’gør det som ens venner gør’ uden egentlig at stoppe op og tænke over, om det overhovedet er noget, der er brugbart for en selv. Denne opfattelse har vi fået gennem private samtaler med venner og bekendte, som er brugere af Facebook.
Gennem den indledende research fandt vi ud af, at der er et uafklaret spørgsmål om, hvorvidt brugen af Facebook er baseret udelukkende på oprettelse af netværk eller om det også handler om en promovering af individet.
Problemformulering
Ovenstående overvejelser leder til følgende spørgsmål:
Hvad er de primære årsager til at københavnske unge bruger www.facebook.com? Hvorfor opretter de en profil, og hvordan bruger de den?
Definition af social software
Social software er alle slags software der muliggør og understøtter en gruppes handlinger, forhandlinger og udviklingspotentiale.
"Social Software er software, der understøtter social interaktion og samarbejde mellem brugere, men hvor deltagelse af tre eller flere brugere skaber en eksponentielt stigende værdi." Clay Shirky.
Social software forudsætter blandt andet deltagelse fra flere deltagere/grupper, deres aktive interaktion og mulighed for at bestemme indholdet.
Med en gruppe menes der et interessefællesskab af mindst to/tre personer.
Med gruppens handlinger menes handlinger i eller af et interessefællesskab - det forstår jeg ikke helt, der fremmer interessefællesskabets formål. Gruppehandlingerne kan ligge på en skala, der måler gruppemedlemmernes aktivitetsgrad i deres deltagelse (aktiv til passiv).
Samtidig skaber Social Software også en mulighed for, at interagere med mennesker, man sandsynligvis ikke ville have mødt uden Social Software. Således skriver Coates, at Social Software "fjerner virkelig-verden begrænsninger som sprog, lokalitet, personlig baggrund, økonomisk status" og at det "skaber miljøer eller værktøjer, der trækker brugbare resultater ud af social eller samarbejdende opførsel".
Definition af Online fællesskaber
Geografisk nærhed har før været det, der definerede et fællesskab, men med urbaniseringen i samfundet er fællesskaberne blevet mere og mere individuelt baserede. Folk vælger deres relationer på basis af samhørighed, og ikke lokalitet.
De nye fællesskaber kan bedre defineres som netværk. Netværket bliver den centrale kilde for socialisering. De nye kommunikationsmidler har gjort det muligt at opretholde netværk over store afstande, så det behøver ikke være geografisk bestemt mere. ”Socialiseringsmønsteret udviklede sig således hen mod en socialiseringskerne bygget op omkring kernefamilien inden for husstanden, hvorfra netværk af selektive bånd blev knyttet alt efter de enkelte husstandsmedlemmers interesser og værdier” (Castells s. 123)
Metode
Vi vil undersøge, hvordan Facebook bliver brugt og hvorfor lige netop dette site er blevet så populært. Dette vil vi undersøge ud fra et teoretisk og praktisk synspunkt.
Vi vil sende et kvantitativt spørgeskema ud til brugerne af Facebook, som ligger inden for den målgruppe, vi har defineret (Det skal vi lige huske at definere). Spørgeskemaet skal fungere som indledende research på brugernes faktiske brug og opfattelse af Facebook.
Vi ønsker at få afdækket en række målelige faktorer som fx hvad Facebook bruges til, hvor meget tid der bruges på Facebook, antal venner i netværket osv.
På baggrund af de tilbagemeldinger vi får fra den kvantitative spørgeskemaundersøgelse vil vi invitere nogle brugere (5-6 personer som kender/ikke kender hinanden i forvejen?) til at deltage i et fokusgruppeinterview. Fokusgruppen skal følge op på spørgeskemaundersøgelsen og åbne op for en diskussion om hvorfor og hvordan Facebook bruges, samt hvilke eventuelle mangler brugerne ser ved sitet/konceptet.
Derudover har vi selv oprettet profiler på Facebook, som vi vil (pleje) og udvikle for selv at få indblik i brugernes adfærd på sitet. Ligeledes har vi oprettet en weblog, som vi vil bruge til løbende at stille spørgsmål til brugerne om Facebook, og som vi håber vil kunne give os indblik i, hvordan brugerne opfatter Facebook.
Disse teoretikere kan vi bruge til dataindsamlingen (vi har vist alle stødt på dem i målgruppeanalyse):
Bente Halkier – fokusgrupper
Erling Strange Nielsen – udformning af spørgsmål til spørgeskema
Helge Østbye et al. – kvantitativ metode
Mann, Chris & Stewart, Fiona (2000), Kap. 4, s.65-98: “Introducing Online Methods“.
Forslag til online spørgeskema om Facebook
Kvinde ___
Mand___
19 eller derunder___
20-22___
23-25___
26-28___
29-31___
32 eller derover___
Blev inviteret til det___
Startede på eget initiativ___
Andet______________________________________________________________
For at holde styr på mine venner, familie osv.___
For at få nye bekendtskaber___
For at have et online album___
Andet______________________________________________________________
MSN Messenger___
Myspace____
Flickr____
Friendster____
Mingler____
Orkut____
LinkedIn____
Andre_______________________________________________________________
____________________________________________________________________________________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Eventuelt som afslutning: Må vi kontakte dig på et senere tidspunkt med henblik på deltagelse i en fokusgruppe?
Ja___ Anfør venligst en e-mailadresse, som vi må kontakte dig på: __________________________
Nej___