Tillid__kaeledyr

Page history last edited by PBworks 17 years ago

Tema 2

OBS: det med grønt mangler at blive skrevet ordentligt.... læs det som stikord for at forstå og give kritik på sammenhæng

Tema 2
Tillid i digitale nichenetværk

Tillid i digitale nichenetværk

I digitale nichenetværk, hvor mennesker mødes om et fælles udgangspunkt, kan det være, de ikke kender hinanden i forvejen (forekommer det ofte at man ikke kender hinanden på forhånd). Manglende forhåndskendskab omkring hvem andre er, hvad de laver i hverdagen og om de er til at stole på, bliver derfor relevante problemstillinger for de involverede. Problemstillinger, som skal løses eller tages hånd om , når digitale netværk skal fungere og udvikle sig. Et nærliggende begreb, som kan bidrage til mere indsigt i sådanne spørgsmål er tillid.

I forlængelse af forrige afsnit om netværk, vil omdrejningspunktet her være en redegørelse af tillidsbegrebet.

Med sociologiske briller beskrives tillid set i lyset af det (post)moderne samfund(?). Vores formål er at opnå en holdbar beskrivelse af tillid i aktuelt perspektiv. Det vil derfor fungere som udgangspunkt for pointering af, hvordan tillid kan gribes an i digitale sammenhænge og senere i opgaven som forudsætning for vores analytiske arbejde.

Hvad er tillid?

I spørgsmålet om hvad tillid er, er valget faldet på det sociologiske perspektiv, fordi det bunder i vort fokus på sociale netværk og hvordan disse kan skabes. Sociale netværk består af mennesker, som hver især opnår relationer med hinanden på kryds og tværs. Det sociologisk perspektiv er fordelagtigt, fordi det fokuserer på sociale relationer og hvilke problematikker tillid er forbundet med. Vi beskæftiger os derfor ikke med de psykologiske ej heller økonomiske elementer, som kan være lige så relevante at diskutere i forbindelse med tillidsbegreber.

For at få tillid beskrevet i sociologisk ramme, benytter vi os af Barbara A. Misztal (1996) og Niklas Luhmann (1968, dansk udgave 1999). Misztal's definition af tillid foregår både på et mikro- som et makrosociologisk perspektiv, i det hun opererer med tre niveauer; tillid som individuel funktion , som kollektiv egenskab og samfundmæssig fælles gode (1996, s. 14). I denne opgave er vi mest interesserede i tillid som kollektiv egenskab, fordi det har mest relevans, når vi konkret behandler social netværksskabelse. Dog inddrages Niklas Luhmanns mere abstrakte perspektiv på tillidsbegrebet, for, at Misztal's deskriptive definition ikke skal stå alene. Det skal pointeres, at der ikke gås i dybden med Luhmanns systemteoretiske position, men at vi her afgrænser os til at fremhæve hans relevante pointer om tillid i personlige forhold og ikke på et systemniveau.

Ifølge Misztal er tillid en social mekanisme i menneskelige relationer (Misztal 1996, s. 15). Dette er selvfølgelig en noget kortfattet definition og hun fremhæver derfor nogle centrale konnotationer, som lægger sig op af tillidsbegrebet [1.der fremhæves kun konnotationer relevante for denne opgave].

Indledningsvist er der forskel på tillid og tiltro. Forskellen omhandler, hvilken sikkerhed og usikkerhed, der er forbundet med forventede sociale handlinger. Tillid indeholder en langt større usikkerhed for, hvad et andet individs handling bliver, fordi det indebærer valg af alternativer (ibid., s. 16). Man vælger altså at havde tillid til en anden, hvilket er usikkert, idet man i princippet ikke ved, hvad den anden vælger at gøre. Tiltro er mindre kompleks, fordi det omhandler mere generelle forventninger om, hvorvidt avisen ligger for døren hver morgen.

Denne usikkerhed ved den andens handlinger er yderst central at have for øje. I sociale relationer har mennesker forventninger om, hvad den anden vælger at gøre. Disse forventninger er relateret til fremtiden, hvor der vil foregå en evaluering af hvorvidt den andens intenderede handling er passende (ibid., s. 24). Altså der er også en tidslig funktion forbundet med tillid idet det er relateret til fremtidige handlinger.

Det skal pointeres, at forventninger og dermed kommende handlinger sker bevidst som ubevidst, idet de er underlagt en fælles forståelse mennesker imellem (ibid., s. 24). En fælles forståelse, som netop afhænger af kulturelle sammenhænge som den specifikke sociale relation.

Som en central fremhævelse skal det nævnes, at tillid kan loves og tillid kan vindes, men det kan ikke beordres eller købes (ibid., s. 21). Med den betragtning pointerer Misztal, at der altid er sociale motiver tilstede, når relationer omhandler tillid (ibid., s. 21). Motiver, som afhænger af kontekst, forhåndskendskab til den anden og rationelle betragtninger. [mangler lidt her...]

Yderligere i Misztal's perspektiv fremhæves forpligtelsen som den produktive egenskab i tillid, der kan sikre holdbarhed og stabilitet (ibid., s. 20). Der er selvfølgelig nært beslægtet med forventningen om den andens handling, men med fokus på forpligtelse betones en mere processuel vinkel. Forpligtelser mennesker imellem er en gensidig kreativ proces, hvor komplekse tilpasninger og forhandlinger finder sted (ibid., s. 20).

Med Misztal definitioner af tillid kan det konkluderes, at tillid er forbundet med en usikkerhedsfaktor om den andens handling, tillid opererer i sammenhæng med forventninger og produceres løbende ved gensidig forpligtelser.

Hvor Misztal forsøger at afdække tillidsbegrebet og dermed ender med mere beskrivende definitioner, er Niklas Luhmanns ([1968]1999) ærinde funktionelt at analysere tilid i forhold til vores sociale dagligdag i det (post)moderne samfund (1999, s. 17). Med det funktionelle analytiske perspektiv undersøger Luhmann, hvorpå mennesket udvikler metoder til at reducere social kompleksitet [skal kompleksitet forklares?]. En sådan metode er tillid, hvilket han behandler på et mere abstrakt niveau end Barbara A. Misztal.

Ifølge Luhmann bliver tillid konkret et instrumentel element, som tjener til at bygge bro over et usikkerhedsmoment i tilknytning til andres menneskers adfærd(ibid., s. 57). Usikkerhedsfaktoren opstår, når andre mennesker opfattes som frie subjekter, der kan handle, som de vil (ibid., s. 53). I det de andre opfattes som selvstændige, bliver tillid relevant som netop social kompleksitetreducerende.

Tillid mellem mennesker er en gensidig proces, hvor en person handler i risiko for at opnå tillid og hvor den anden skal tage bolden op ved at bekræfte om hvorvidt handlingen er tillidsfuld eller ej. Luhmann kalder den initale handlen for risikofyldt forud-ydelse (s. ). Ifølge Luhmann starter den gensidige proces altid med denne såkaldte risikofyldt forud-ydelse, hvilket er, hvad første person medbringer af risici og som den anden skal bekræfte ved handling på det fremsatte forud-ydelse. Derudover skal det påpeges, at der kræves handling fra begge parter for, at tillid kan operationaliseres (s. 87).

Luhmann benævner det , at en, der handler tillidsfuldt, udviser et tilbud til den anden om en specifik og forventet fremtid (s. 54). Ligesom nævnt i ovenstående er tiden også her et væsentligt element i tillidsoptikken. Ifølge Luhmann er tillid rettet mod fremtiden, men har dog behov for en fortrolig fortid (s. 54). En fortrolig fortid, som netop kan operere som et holdepunkt for en tillidsfuld handlen fx generelle kulturelle konventioner. Med baggrund i fortiden, handler tillid om og i fremtiden (s. 54).

Udover blot at være en gensidig handlingsproces handler tillid om, hvordan de implicerede parter fremstår overfor hinanden. Luhmann benytter sig af ordet selvfremstilling i stedet for handlinger for netop at sætte fokus på, om en person fremstår tillidsværdig eller ej og ikke om denne eksempelvis handler bevidst eller ubevidt (s. 21-22 og s. 57). Der påpeges tre betingelser for selvfremstilling til at opnå tillid (s. 22). Første betingelse er, at vedkommende skal fremstille sig selv som værende i stand til at udvikle ukendte forventninger til egen adfærd, altså der skal ikke være tale om standardiseret adfærd. Dernæst er der en forpligtelse til at fortsætte sit fremsatte fremstilling ved at forblive den, man viser, man er og som sidste betingelse skal vedkommende vise interesse i at modtage tillid. En pointe her er, at selvfremstilling for at opnå tillid er en chance for kompleksitetsreduktion og samtidig en forpligtelse til fortsat opretholdelse af tillidsrelation (s. 22).

Lidt delafslutning her.....

Tilid i digitale netværkstjenester

I forlængelse af ovenstående forståelse af tillid i sociologiske sammenhænge, kan der nu stilles spørgsmålene om, hvordan tillid kan undersøges i digitale medierede rum og hvordan vi kan gribe tillidsproblematikkerne an i digitale netværkstjenester.

Selvom Misztal og Luhmann ikke eksplicit opererer med digitale sammenhænge, kan deres definitioner og problemstillinger fordelagtigt anvendes i den kommende analyse. Altså et analytisk fokus på et komplekst tillidsbegreb som er bundet op omkring usikkerheden ved andres handlinger. Denne usikkerhed og dermed social kompleksitet skal altså reduceres, hvilket jo er nævnt med Luhmanns perspektiv.

For netop at opnå mere konkret indsigt i denne reduktion og dermed tillidsproblematikker online, fremhæves her nogle eksempler på, hvordan tillid kan gribes an i udviklingsarbejdet af digitale netværkstjenester. Når tillid er denne sociale mekanisme i menneskelige relationer kan vi med fordel se mekanismen ud fra en mere funktionel vinkel (ikke ment som Luhmanns funktionsanalyse!!). Vi vender derfor mekanismen rundt og spørger, hvilke funktioner eller elementer er nødvendige for at denne mekanisme sættes igang, udvikles eller opretholdes. Så i stedet for at forsøge at beskrive mekanismen som sådan i digitale netværkstjenester, så vil vi i stedet tale om hvordan specikke tillidsstrategier kan være til stede i online menneskelige relationer.

Repræsentation af sig selv

Som nævnt i foregående kapitel er profilen en af de fundametanle elementer i digitale netværkstjenester [tjek!]. Profilen er en persons præsentation af sig selv i forhold til netværkstjenestens formål og i forhold til andre brugere. For at der kan forekomme en kommunikation, hvor formålet er en senere offline møde, er det væsentligt at en persons repræsentation af sig selv virker tillidsfuld og tillidsvækkende. Hvilke strategier skal holdes for øje, når en profil i en digital netværkstjeneste skal fremstå tillidsvækkende?

Luhmanns behandling af selvfremstilling er relevant at fremhæve, fordi han netop opererer med, at selvfremstillingen bliver central i og med at vedkommende skal fremstå som tillidsværdig. [1.OBS: her fravælges et retorisk perspektiv af personers troværdighed til fordel for et mere sociologisk perspektiv (makro som mikro)].

Mangler ligesom et eller andet her? måske en tekst til? hjælp!

Omdømme

Udover hvordan man repræsenterer sig selv i digitale netværkstjenester, så har det også en betydning, hvordan andre repræsenterer en. Ofte i digitale netværkstjenester er der mulighed for at beskrive den anden, give hinanden feedback udfra specikke situationer fx køb/salg, pointgivning eller ratingsystemer. Det er alle funktionaliteter, som er tilføjelser af yderligere information om en person. Denne yderligere information skaber vedkommendes omdømme og spørgsmålet bliver derfor, hvordan omdømme og det at en person repræsenteres af systemet eller andre brugere virker i tillidsrelationer. Eller med andre ord hvad betyder omdømme som tillidsstrategi i digitale netværkstjenester?

Lim m.fl. (2006) beskæftiger sig med tillidstrategier online. Strategier, som handler om, hvordan tillid gribes an, når en bruger af et website skal gå så langt som til at købe et produkt uden fysisk at have set det. Deres omdrejningspunkt er kognitiv tillid (Lim m.fl. 2006, s. 236). Det vil sige tillid, som omhandler brugerens opfattelse af et givent website og de handlinger der her kan udføres. De typer af websites som Lim m.fl. beskæftiger sig med er online butikker (ibid., s. 234). Der er aktså ikke her tale om social netværk hvor relationerne mennesker imellem er centrale, men derimod om sites, hvis formål er at brugere skal købe noget. Grunden til, at vi fremhæver Lim m.fl. trods deres handelsmæssige fokus er, at de konkret beskæftiger sig med en strategi for, hvordan brugere kan påvirke hinanden sådan, at et givent website virker mere tillidsfuldt. Vi er jo mere interesseret i hvordan brugerne kan påvirke hinanden, sådan at selve brugerne kan virke tillidsfulde, så selvom målet er forskelligt fra Lim m.fl. mål er det alligevel anvendeligt, når fokus er på selve strategien.

Kundegodkendelse hedder den strategi, som Lim m.fl. foreslår og undersøger dens tillidsskabende værdier (ibid., s. 238). En strategi som konkret handler om at fremhæve en tilfreds kundes beskrivelse af vedkommendes oplevelse (ibid., s. 239). Fordelen med denne fremhævelse er, at det formodes at nye tilkomne brugere har samme interesse som kunden, altså at købe noget specifikt, og derfor kan de lettere relatere sig til hinanden. De finder, at denne strategi er langt mere effektiv i dannelse af tillid end, hvis et butik-website profilerer sig selv via kendte butikker, hvilket er en anerkendt markedsføringsmetode (ibid., s. 255). I sammenhæng med vores projekt er det relevant, at kundernes ord til andre kunder kan have stor betydning for tillid. Vi bør derfor undersøge, hvordan lignende strategier allerede anvendes i eksisterende nichenetværk. [kan være mere udførlig]

I forlængelse af ovenstående har Resnick og Zeckhauser (2005) udarbejdet en empirisk analyse af Ebay's omdømme system for netop at afdække hvordan tillidsmekanismer kan foregå i digitale vareudvekslinger. Grundlæggende spørger de ind til hvordan det kan være at en køber køber noget uden overhovedet at have fysisk set varen eller sælgeren (2005, s. 2). I forlængelse af dette spørgsmål trækkes omdømmesystem frem som en tillidsstrategi, der netop kan mindske usikkerheden for køberen ved netop at angive relevante sælgerkarakteristika [1.de spørger også ind til sælger af køber feedback hvilket dog er knap så interessant i vores sammenhæng ... eller er det?]. Sådan et omdømmesystem har dog nogle udfordringer ifølge Resnick og Zeckhauser, hvilke er at sørge for information så køber kan vælge mellem troværdige og ikke troværdige sælgere, at opfordre sælgere til at være troværdige og modvirke deltagelse af de sælgere som ikke er troværdige (ibid., s. 3).

Analysen af omdømmesystemet omhandler især hvordan køber og sælger kan give hinanden feedback, hvilket er relevant information for fremtidige handlere.

Deres resulater er:

at feedbacken er fortrinsvis positiv

at det negative er nedtonet på Ebay

initiale afgifter (ressourcer) kan skabe tillid

Reciprocitet

Feedback systemet er: http://feedback.ebay.com/ws/eBayISAPI.dll?ViewFeedback2&userid=doubleurdeals&&ftab=FeedbackAsSeller&sspagename=VIP:feedback:3:us

Zacharia m. fl. Collaborative reputation mechanisms for electronic marketplaces

Hvad siger de? kan evt. ikke bruges eller i stedet for den anden såfremt en officiel artikel ikke kan fås.

Måske droppe Zacharia og evt. en af de to skrevne og flette ind point tekst ind.....

I ovenstående har fokus været på, hvordan omdømmesystemer kan bidrage som tillidsstrategier. I den kommende analyse vil udvalgte omdømmesystemer bearbejdes, hvor formålet er nå frem til det optimale omdømmesystem for vores egen case.

Er omdømme egentlig forklaret som helt enkelt tidligere?

Charlotte:

Connections

NOget fra BOyd tekst her, men der bør være noget forud i netværksafsnit om hvad visning af forbindelser er og hvorfro det er vigtigt i sns. Så her er fokus kun tillid...

Pointer fra Boyd - forbindelser og tillid:

at vide at en er venner med nogle man kender skaber tillid (s. 72)
pålidelighed af forbindelser - signal teori s. 72
vedligeholdelse af omdømme s. 73
verificering af identitet s. 73-74 (senere ægthed og datingssites)
testimonials? s- 75
"displaying connections is a way of signalling a willingness to risk one's reputation" s. 76

Konklusion på tillidskapitel; måske opsummering af netværk og tillid og evt. overgang til analyse

Ej heller skrevet:

Såfremt et pasningsnetværk skal fungerer er fokus på oprettelse og vedligeholdelse af tillid relevant. Såfremt der ingen tillid er, fungerer det ikke.

Tillid er en social mekanisme i menneskelige relationer med dertilhørende konnotationer.

Tillid er kompleksitetsreducerende.

Tillid som en væsentlig faktor i digitale sociale netværk. Især når målet kan være fysiske møder.

Nichenetværket har fordele/ulemper i oprettelse af tillid.

Hvad skaber og vedligeholder tillid?

Digitale tillidsstrategier:

Lim mfl.

Resnick og Zeckhauser

Zacharia m. fl.

Boyd

Husk at nævne forbehold:

Tillidsstrategier kan godt virke lidt faste. Vi forstår med MIsztal og Luhmanns perspektiv at tillid er en processuel aktivitet og derfor konstant foranderlig og til forhandlig!

Husk at du skal finde frem til noget relevant for prototypen og udfra diskussionen nogle generelle bud på konklusioner i forbindelser med digitale netværk.

Flyttes til analyseafsnit

Tillid i "Kæledyrspasningsnetværk" (flyttes måske...)

Ovenstående strategier og empiriske analyser er relevant information for vores senere analyse og bearbejdelse af egne potentielle konklusioner for netværksdannelse. For lige at vende tilbage til afsnittets start, så kan medtænkningen af strategier for tillid i oprettelse og vedligeholdelse af sociale netværk virke til at kompleksiteten i de sociale relationer reduceres. Vi benytter os derfor af Luhmanns perspektiv som udgangspunkt for tillid og samtidig inddrager MIsztals definition som en konkretisering af hvilke digtale elementer for sociale nichenetværk, der er værd at analysere og diskutere.

Vores case handler om at mennesker med interesse i kæledyr kan møde hinanden, danne venskaber/bekendtskaber, som i forlængelse af dette skal kunne udvikle sig til fysiske møder. Disse fysiske møder kan indebære pasning af hinandens dyr, hvilket kræver en stor mængde af tillid, i det kæledyret overlades i en anden hænder. Vi er som sådan ikke interesseret i det fysiske møde, men derimod hvad der ligger forud. Tilliden starter derfor i det digitale nichenetværk, da vi netop betoner netværket, som værende primært for dem som ikke kender hinanden i forvejen.

Det minder i høj grad om datingssites og hvordan de foregår. Det vil derfor være relevant at analysere nogle datingssites fordi de sammenlignelige elementer er at folk ikke kender hinanden på forhånd og kommunikationens formål er at mødes fysisk.

Og hvorfor fokuserer vi lige på de to ting som selvfremstilling og omdømme i forbindelse med tillid? fordi det er mekanismer til dette ses digitalt som funktionelle elementer såsom profilen og point/anbefalinger.

Generelle elementer i digitale nichenetværk bør være nævnt før dette ->

Vi vælger at fokusere på to funktionaliteter i forbindelse med tillid; selvfremstilling og omdømme.

Ved selvfremstilling kan der ses på profilen og dets elementer - altså hvad viser den enkelte bruger

Hvilke betydninger indenfor tillid har repræsentationen af den enkelte?

Ved omdømme fokuseres på hvordan andres anbefalinger af denne person kan virke tillidsfuldt. eller hvordan systemet bag opretter systemer til dette.

Ud fra MIsztal: Hvilke faktorer spiller ind i usikkerheden omkring den andens handling, hvad kan forventes og hvordan vindes tillid digitalt?

Set i lyset af vores teoretiske gennemgang af begreberne tillid og omdømme henholdvsit som sociologiske begreber i den fysisk materielle verden, som digitale medierede virkeligheder, analyseres her relevante digitale netværkselementer.

Profilen:

kan her være et relevant omdrejningspunkt i analysen set i lyset af Luhmann, Giddens.

Forbindelser:

Og herunder hvad det betyder at folks kan ses ens venner:

Når ens forbindelser vises til alle, giver det signaler om personer, der kan vække tillid:

Donath and Boyd: Public displays of connection

http://smg.media.mit.edu/papers/Donath/PublicDisplays.pdf

signal teori:

http://leonia.zoology.washington.edu/handicap/

inspiration fra retorikken om modtageres opfattelse af afsenders ethos?

Cosley, D., Lam, S. K., Albert, I., Konstan, J. A., & Riedl, J. (2003). Is Seeing Believing?: How recommender system interfaces affect users’ opinions. Paper presented at the Proceedings of the conference on Human factors in computing systems, Ft. Lauderdale, Florida.
Stewart, K. J. (2003). Trust Transfer on the World Wide Web. Organization Science, 14(1), 5-17.

Omdømme:

Personers omdømme er omdrejningspunktet.

Analytisk tage fat i anbefalinger, ratings, mvp'er, karmapoint = altså systemer som viser folks omdømme.

Tage fat i ægthedsbedømmelser.

Digitale tillidsmekanismer i social netværk:

Analysearbejde af Ægthed, vedligeholdelse, mistillid, karmapoints (online problematikker)

Lukket/åbenhed, misbrug, profilen, forbindelserne - hvordan man viser sig selv.

at mødes offline = dating sites.

OBS: generelt forbehold = jeg kan ikke deltageobservere da jeg intet kæledyr har og derfor ikke har motiv for at deltage. Jeg kan lyve, men det ville være uetisk, så hellere vælge en anden metode.

Generel om udvalgte sites:

HUndesitter.com = jo mere profiltekst og tekst om hunden (fx idasoholm, tineglarborg) eller bare der er gjort lidt ud af det fx med bagrundsfarve (Ginger), jo bedre troværdighed fordi det viser personens engagement.

Der læses om hunden, men vil jeg som bruger hellere vide noget om personen?

Der skal betales penge for at skrive breve og se hinandens data. Og p.t. virker online betaling ikke (5/1) så derfor ingen kontakt. Ulempe = vi kan ikke se folks kontakt pga. personlige breve. Mon penge er en tillidsmotivator eller ikke?

Dagbog - meget lidt brugt.

389 profiler d. 5/11 - meget nyt site, men bygger på tidligere netværk. Skøn = kun 40 profiler med billeder (de andre profiler bygger måske på tidligere netværks information).

Der er intet netværksopbygning her på dette site....altså du bliver ikke venner med nogle.

Pawspot.com

Se Pawspot på Kaeledyrsnet.

Her kan man tilføje venner og se hinandens venner. = netværket er synligt.

Skriver en person i forummet, kan det ses på vedkommendes profil = aktivitet.

Man kan skrive bulletins - omhandler fx events.

Billedupload af sig selv og kæledyr samt tekst på begge. Kæledyrene har profiler i personens profil, så personen danner rammen.

Sitets fokus - hvilken pasningskultur lægges der op til?

Hvilke elementer skaber eller vedligeholder tillid?

Tillid som en diskussion

Hvornår er der nok tillid?

Hvor betydningsfuldt er tillid i vores case?

Er mistillid udtryk for ikke tillid, eller kan tillid komme? altså har man mistillid som udgangspunkt lige meget hvad?

HVad er udfordringen når det bliver i sociale nichenetværk?

Hvad er de generelle konklusioner i med tillid.

Svar på Hvilke betydninger har tillid i digitale sociale netværk?

Noter

Som udgangspunkt til struktur:

Hvordan skabes, vedligeholdes og sikres tillid i digitale netværk?

Hvad er tillid?

Hvad er tillid i digitale medierede rum?

Hvad er tillid i sociale netværk? et kulturelt som funktionelt element. HVordan ser vi tillid på webben? (og hvordan ser vi det i den fysisk materielle verden?)

Hvornår er der tillid nok til fysiske møder?

Hvilke tillidskriterier er relevante i vores case? selvrepræsentation og omdømme

Erfaring fra andre casestudier?

HVordan opstår mistillid? og kan det blive til tillid?

Har man ikke tillid til folk i sit netværk så er det vel ikke et funktionelt netværk, men blot bekendtskaber.

OBS: vi bruger ikke ordet praksisfællesskaber.... (flyt)

Måske dette perspektiv?:

Retorisk tilgang?

(Når nu handlingerne er tekstlige.... tekst skaber handling (Julian Dibbell))

Afgrænsning: Vi ser på afsenders troværdighed, men i den forstand at der flere afsendere og ikke kun én. Tekster om organisationers troværdighed på nettet er altså kun relevante i forhold til de strategíske tricks som vælges udfra ønsket mål. Altså ikke fokus på image men på personers selvfremstilling og hvordan modtager opfatter det.

Hoff-Clausen, Miller, Lanham, Foucault, Due og Petersen.